LS København fordømmer politiets masseanholdelse
Tagget som / tagged as:
anarkisme
anarkister
anholdelse
cop15
libertære_socialister
libertær_socialisme
masse_anholdelse
politi
rettigheder
Område / neighbourhood:
københavn
Udgivet af gruppe:
Libertaere Socialister
Libertære Socialister København fordømmer politiets masseanholdelse lørdag d. 12. december
Den nyligt stiftede organisation Libertære Socialister gik lørdag d. 12. december sammen med søsterorganisationerne Motmakt fra Norge og Syndikalistiska Ungdomsförbundet fra Sverige med i den store folkelige klimademonstration "System Change, Not Climate Change" for et bedre klima og en mere retfærdig verden. De tre organisationer havde arrangeret en fælles fredelig blok, som var anmeldt til og havde fået tilladelse fra politiet. Alle deltagerne i denne blok var blandt de mange hundreder uskyldigt tilbageholdte efter politiets knibtangsmanøvre. Ingen i denne gruppe, eller blandt alle de andre anholdte, var voldelige eller udøvede nogen form for hærværk, ganske som vores indkaldelse havde indskærpet, at vi krævede, at deltagende i vores blok overholdt det fredelige kodeks.
Vi i Libertære Socialister København finder, at der har været en stigende tendens til, at regeringen vedtager borgerrettighedsindskrænkende lovgivning, som politiet gladeligt udnytter til at tilbageholde fredelige mennesker, der ikke bryder loven. Det er en tendens, vi i Libertære Socialister København på det kraftigste fordømmer. Vi fordømmer tillige politiets aktion, der i vores øjne ganske tydeligt var planlagt på forhånd og er udtryk for en kold strategisk overvejning fra polititoppens side, som intet har at gøre med at fange voldelige elementer eller hærværksmagere.
LS Kbh mener, at når Per Larsen på landsdækkende fjernsyn siger, at det var en gave til resten af demonstrationen, viser det blot, hvilken foragt for basale rettigheder, politiet udviser. Det er ikke en gave for nogen at anholde og behandle fredelige mennesker på en så brutal måde. Folk sad på den kolde asfalt i mange timer og har stadig mén efter episoden. Mange måtte tisse i bukserne, fordi de blev nægtet adgang til et toilet, og flere kollapsede simpelthen af det. Politiet nægtede at lytte til, at folk havde skader, der gjorde det værre at sidde bagbundet i så mange timer, og situationen var generelt helt håbløs.
Libertære Socialister København mener, at det er skammeligt, at den slags kan ske i et land, der bryster sig af at være et demokrati, hvor man kerer sig om menneskerettighederne. Vi opfordrer alle til at fordømme politiets aktion og politikernes ensidige støtte til politiet. Alle partierne, undtagen Enhedslisten, støttede politiets absurde anholdelse af uskyldige mennesker.
Libertære Socialister København opfordrer til, at folk fordømmer politiets overgreb mod fredelige mennesker og statens angreb på basale borgerrettigheder. Vi opfordrer folk til at aktionere imod politistatsmetoderne. Vi opfordrer alle, der har været udsat for statens voldsapparat, til at klage over politiets mishandling og vise solidaritet med fangerne! RUSK og Krim tilbyder retshjælp til alle, der har været ofre for politiets krænkelser af vores demokratiske rettigheder - ytringsfriheden og den frie forsamlingsret.
Nærmest hele det parlamentariske politiske spektrum støtter op om politiets magtmisbrug, og det viser ifølge LS Kbh, hvor fjern den politiske magtelite er fra folket, og hvor ligeglade de er med folkets frihed og ret.
LS Kbh mener, at Danmark befinder sig på en glidebane med slutdestination politistat. Vi - samvittighedsfulde arbejdere og indbyggere i Danmark - må handle nu for at stoppe politikernes og politiets undertrykkelses-projekt.
Libertære Socialister København, http://libsoc.dk/kbh/
Email: kbh@libsoc.dk
Kontakt-email / Contact email: kbh@libsoc.dk
Kommentarer
Mere om Per Larsen...
Per Larsen har et notorisk anstrengt forhold til sandheden. Det har han vist igen og igen, men han er jo også politiets spindoktor, så hvad kan man forvente? Spindoktorer lyver for betaling!
Jeg bider især mærke i at han fortalte søndag at man havde fået fat i 10-50 ballademagere under lørdagens demonstration.
I løbet af dagen var det steget til 50-100...
Mandag var det steget til 100-200...
Så deltog han i Go'aften Danmark på TV2, hvor han indledte med at sige 200-300 ballademagere. Men i slutningen af debatten var det såmænd oppe på 600-700 ballademagere.
Det er som om han bliver fodret nogle tal og oveni lader det løbe af med sig.
Der var 3 sigtede ud af 968 anholdte i lørdags. Måske var der lidt flere ballademagere imellem, der ikke kunne sigtes. Måske.
Men der var i hvert fald 800-900 helt uskyldige mennesker iblandt og mange af disse blev behandlet på helt umenneskelig vis!
Selv ballademagerne har dog ret til toiletbesøg, vand at drikke, varme og ikke at blive udsat for så stærk en smerte at man besvimer af den!
Eller bor jeg bare ikke i Danmark mere?
Mvh /DG


Udgivet af / published by: Saturday 19 December 2009 19:38
af / by
Dennis Godballe
Du er ikke logget ind. Du kan
Right on!
Enig, enig og atter enig!
Politiets handling var på ledelsesniveau en decideret politistatsløsning, og på gadeplan ekstremt arrogant og ansvarlig for store materielle tab for de anholdte, samt ydmygende og grusom behandling af dem der blev taget.
Solidaritet med fangerne, død over panservældet!